torsdag den 26. april 2012

Se min kjole ...


Mit nyeste tøjindkøb er skønne skønne kjole/tunika fra
Miel (Chic Antique) ...





Farverne er hvid og "vintage grøn"




Den er simpelthen bare så skøøn ...




Glæder mig til at jeg skal have den på på lørdag ...
Jeg satser på, at jeg skal have et par gamacher under og 
et tørklæde ...

Ha´ en rigtig skøn dag ...

Kram Dorthe

tirsdag den 24. april 2012

At være LOST


Jeg kan desværre ikke vise jer nogle billeder af mine
nyeste fund (manden har kameraet med på fisketur til
Bornholm), så I må nøjes med lidt flere billeder fra min
stand på stumpemarkedet i marts ...




               
              


   



Jeg har dog sikret mig nogle billeder, inden han tog afsted, 
til et indlæg senere i denne uge ...

HVOR ER MAN DOG LOST UDEN ET KAMERA !!!

Det er lige før at man er ligeså afhængig af kameraet som
af internettet !!!

Kram Dorthe

søndag den 22. april 2012

Mirabelletræ


Idag bliver det også lige til et blomsterindlæg ...


Disse skønne blomster sidder på vore kæmpe mirabelletræ ...


Det er simpelthen et fantastisk syn ...


Hvide blomster i tusindvis ...

Fortsat dejlig søndag ...

lørdag den 21. april 2012

Roser






Disse skønne roser købte jeg den anden dag ...
Jeg fik et helt bundt med 10 stk. til næsten ingen penge ...

Jeg kan bedst lide de lyse farver og derfor faldt jeg pladask 
for disse lyserøde !!!

De lyser op på en grå og trist dag ...

Kram Dorthe

fredag den 20. april 2012

Reklame


Kikker lige indenfor bloggen for at gøre lidt REKLAME
for mine smykker, som jeg har til salg her på siden ...

Hvis du vil se udvalget,  skal du bare klikke på fanerne 
"smykkesalg" og "creoler øreringe" ...








Ha´ en fortsat dejlig dag ...

Kram Dorthe

onsdag den 18. april 2012

Cupcakes


Ferien i Sverige bød også på lidt nye ting ...



Bl.a. 2 skønne hjemmelavede cupcakes i filt ...




Er de ikke bare skønne ... Jeg kan forestille mig, at de
er utrolig nemme at lave ...




Hende jeg købte dem af havde mange flere cupcakes men
også formkager lavet i samme materiale med skønne
dekorationer ovenpå ...




Derfor ærgrer det mig, at jeg ikke fik taget nogle billeder 
hos hende da hun havde lavet dem i alle mulige farver ...

KRAM FRA DORTHE

tirsdag den 17. april 2012

Kender I det ??


..... at man fortryder at man ikke fik købt en bestemt "loppe"ting og 
når man så vender tilbage til butikken, er det solgt ?? Det kan
også være på et loppemarked, hvor man fortryder det ...

Det var ellers næsten kun i starten hvor jeg købte ind til
butikken, at jeg var storslem til at fortryde noget jeg ikke
fik købt ...

Men på det sidste er det vendt tilbage og det er bare så
irriterende, øv øv øv ...

Det skete så lige for mig igen i går ... 


Jeg havde i en genbrugsbutik købt en gl. kornvægt og en 
gl. gyngestol i lørdags ... I samme butik stod det yndigste
karlekammerskab i en skøn hvid cremefarve, men jeg
tænkte, at det nok ikke var noget for mig ...
Jeg spekulerede så hele søndagen på, at jeg nok 
skulle have købt det alligevel ...

Nå, men jeg kunne jo også bare købe det når jeg
mandag skulle hente vægten og gyngestolen ... Men da
jeg kommer ind i butikken er der nogle der i samme
øjeblik er ved at købe det ... ØV ØV ØV bare jeg
var kommet 5 min før ...

Det var dog ikke denne vægt jeg købte ...

MEN SÅ KAN JEG BARE LÆRE DET !!!
(men hvordan lærer man egentlig det ???)

Kram Dorthe

søndag den 15. april 2012

Jeg fryser


Jeg syntes simpelthen det er hundekoldt udenfor ...

Her os os ude på landet blæser det rigtig meget og det 
gør ondt helt ind i knoglerne  !!!

Jeg kan simpelthen ikke få varmen når jeg går ude (uanset
hvad jeg laver og hvor meget tøj jeg har på), 
så jeg får det meste af min tid til at gå indenfor ...

SURT, når man har så mange projekter udenfor ... Men
det må vente til det bliver lidt varmere ... 

(billedet er taget i Tyrkiet)

Tror måske også at det hænger sammen med at jeg det
sidste års tid har tabt 45 kg. så har jeg har ikke noget
at stå imod med ... 

Jeg har fået en Gastic Bypass
operation og det er noget af det bedste der er hændt
mig ... Jeg har haft rigtig meget modgang i mit liv de 
sidste 8 år, så det var dejligt, at kunne få noget
positivt at tænke på ...

Håber I alle har haft en dejlig weekend ...

Kram Dorthe

lørdag den 14. april 2012

Dronningen kommer


Jeg har nu ryddet alle mine vindueskarme så de
er klar til at dronningen kommer ...
DRONNINGEN på besøg i Vestjylland - tja - det 
vidste I nok ikke ...




Ja, hvad har det med hinanden at gøre ... Mon
hun er blevet skør, tænker I nok ...

Forklaring følger her:

Med DRONNINGEN mener jeg selvfølgelig den
smukkeste blomst af alle:
Pelargonien - DRONNING INGRID




Den er så unik, at jeg hvert år køber den til
alle mine vindueskarme ... Syntes den er så
romantisk, at den fortjener den bedste plads
i solen ...




Jeg har fået inspirationen fra min ferier i
Sverige, hvor jeg har set rigtig mange svenske 
hjem, der har den stående i vinduet og det ser 
bare så smukt ud ...

I Sverige hedder den noget andet, men tror 
måske de er næsten identiske ...

Ha´ en fortsat rigtig dejlig dag ...

Kram Dorthe

fredag den 13. april 2012

Svenske indretningsblade


Et af mine MUST-HAVE når jeg er i Sverige er:
svenske indretningsblade ...



Der er noget helt specielt over disse blade og jeg kan bare
ikke lade være med at købe dem ... De koster faktisk
en bondegård, når man skal have mere end 1 stk.  

Det er derfor meget svært at begrænse sig når der er
et kæmpe udvalg ... Men, jeg køber dem der ser mest
spændende ud m.h.t. forsidebilledet ...


Når jeg så har læst alle disse skønne blade så plejer
jeg at ærgrer mig over at jeg ikke kan få fat i de næste
numre der udkommer ... Sådan går det hver gang ...

Har undersøgt om man kan abonnerer på dem her i Danmark, 
men det kan man desværre ikke ...


Så jeg må nøjes med at købe svenske indretningsblade
de 2 gange om året jeg er i Sverige ...

RIGTIG GOD WEEKEND !!!

Kram

tirsdag den 10. april 2012

Bagage !!!


Lige hjemvendt fra Sverige med en masse nye oplevelser i bagagen ...

Det var ikke kun oplevelser vi havde med hjem, men også en masse
skønne loppefund ...


Jeg syntes selv jeg var så heldig at finde nogle rigtig lækre ting
som jeg bare måtte eje ... Det blev mest til småting, da vi kun
var kørt i en alm. personbil, så møblerne må vente til en anden
gang ...



Jeg købte bl.a:
2 gl. kufferter, linnedkurv, gl. værktøjskasse, forskelligt cremefarvet
emalje fra Kockum, gl. dåser, linned, gl. kageforme, glasbakker,
sølvlysestager, sølvplet fade i massevis, gl. skuffe, gl. flasker,
gl. knapper, linnedruller, gl. vækkeure, glasflødekander og
sukkerskåle, gl. svenske tallerkener og fade, ymerskåle,
mellemværk, mange forskellige hæklede flakoner, klude-
tæppe, "sølv"kande, træting som skal males, metalbakker,
gl. svensk sukkerkasse i træ, sølvopsatse, gl. vægte, gl. skovle 
og træskeer, mandelkværn, gl. rammer, svenske krydderikrukker,
gl. svensk bog med landkort, små hylder, gl. bestikholder,
glasfade og skåle, servietringe o.s.v.


M.h.t. bagage, så må jeg indrømme, at der ikke kunne stables mere
 ind i vores bil da vi skulle hjem fra Sverige ;-)

Min mand var meget skeptisk da vi skulle pakke bilen... Han mente
ikke at det hele kunne være der ... Men mor her kan noget med
LOGISTIK og wupti så var det hele læsset ... Godt nok med
lidt besvær - tør ikke tænke på, hvordan det var gået hvis
han skulle pakke bilen, hi hi ...




Håber I har haft en rigtig dejlig påske !!!

TAK FOR JERES ALTID SØDE KOMMENTARER !!!

Kram Dorthe

onsdag den 4. april 2012

Påskehilsen og Sverige


Hermed vil jeg ønske jer alle sammen en rigtig 
GOD PÅSKE !!!

I morgen, torsdag, tager vi til Sverige, hvor alle påskedagene 
skal gå med at udforske de svenske loppis ... 
GLÆDER MIG HELT VILDT ...

De svenske loppis er bare noget helt specielt ... For det 
første er der en masse skønne ting som ikke kan fås
herhjemme og for det andet, går vi danskere efter noget andet
end det svenskerne vil have ... Så muligheden for at finde
nogen fine ting, er helt i top ...


Jeg vender tilbage på bloggen efter påske ...

Ha´ det godt derude ...

tirsdag den 3. april 2012

Franske loppefund


Som tidligere nævnt fik jeg købt en hel masse lækre loppefund, da
jeg var til marked i Herning ...
De fleste stammer fra Frankrig og er helt unikke ...

Jeg fik sat nogle af fundene på min stand og billederne
nedenunder viser hvilke ...

På dette billede er det, skamlen og skabet der er fransk ...
Zinkvandkanden og zinkspanden fandt jeg også den dag ...


Billedet ovenover viser en skøn gl. fransk indsamlingsdåse ...
Der var rigtig mange der havde kik på den, men den kom 
med hjem igen ... Er måske også lidt dyr, men meget speciel ...



Kassen på bordet er en gammel ostekasse, der stammer
fra Tyskland ... Utrolig smuk med blomster i ...
Det afskallede blå bord var også et af dagens fund ...


I baggrunden kan lige anes en gl. fransk chiffonflaske ...
Jeg kan altså ikke modstå disse skønne flasker, og fik da
også købt mig et lille lager af dem ...


Stort gammelt tærtestativ fra Frankrig ...
Det er malet hvid og simpelthen skøøøn ...


Skønne halskæder på kort fra 50´erne ...

Af andre fine fund kan nævnes:
* unik gl. fransk gine
* gl. fransk hatteholder
* gl. fransk østerskurv
* gl. franske ormedåser
* gl. franske bøjler
* gl. franske bogstavschokoladeforme

Ginen har været et stort ønske hos mig i lang tid ...
Så fandt jeg den endelig og den skal stå med 
alt sin pragt i butikken ...

God dag til alle jer skønne mennesker i blogland :-)

søndag den 1. april 2012

Status for markedet


Så er stumpemarkedet overstået for denne gang ...
2 laaange dage er forbi ...


Det er gået over alt forventning ...


Jeg har haft rigtig mange skønne kunder, der har købt af mig ...
De er også kommet med rigtig søde kommentarer ...
Kommentarerne kunne f.eks. være:

* hvor har du butik henne
* din stand ligner Moster D (rigtig fin butik i Holstebro og Herning)
* sikke smukt det er stillet op
* hvor er det bare en fin stand du har 
* man kan gå og kikke her i rigtig lang tid
* du har rigtig mange gode ideer
* det er den flotteste stand jeg har set
o.s.v.

og jeg bliver bare så glad, helt ind i hjertet, når jeg får
så smukke kommentarer ... Jeg er ellers ikke så god til
ros, men disse ting der bliver sagt, gør mig meget rørt ...




M.h.t. salget så gik det forrygende ... Lidt mindre end
jeg plejer, men tror heller ikke der var så mange mennesker ...



Jeg købte også en hel del skønne ting, men dem må du
læse om ved en senere lejlighed ...


Der vil blive lagt flere billeder ind fra markedet senere ...

Fortsat god weekend ...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...