onsdag den 29. februar 2012

Hilsen

Kikker lige indenom bloggen for at ønske
jer alle en rigtig dejlig 29. februar ...


Det er jo kun hver 4. år jeg kan lave den hilsen,
så det er hermed gjort ...

CARPE DIEM

Kram fra Dorthe

tirsdag den 28. februar 2012

Hvad er det ???

... var det første jeg tænkte, da jeg så dette "maskineri"


Ved I hvad det er ???
Svaret kommer længere nede i dette indlæg ...


Jeg faldt for den p.g.a. jeg IKKE havde set
den før og fordi den har nogle skønne farver ...


"Maskinen" har været brugt til at måle hvor meget
vand der var i kornet ...
Kornet skulle puttes ned i den øverste lille skuffe, 
hvorefter man kunne aflæse resultatet på pilen ...
ELLER NOGET I DEN STIL ....


Sjovt lille apparat, men tror desværre ikke det
virker mere ...

CARPE DIEM

Kram fra Dorthe

søndag den 26. februar 2012

Jeg har været heldig

... at vinde en give-away ...


Det var på bloggen http://mariashrna.blogspot.com/ 
jeg vandt denne fine gevinst - 4 gl. papkort med
billeder og 3 skønne hæklede mellemværk ...


Jeg syntes derfor I skulle tage og kikke ind på hendes 
fine blog og blive inspireret ...


Åh, hvor jeg bare ikke kan stå for disse skønne
billeder ... Sikke fin man var klædt på i gamle dage ...


Jeg er bare rigtig glad for min gevinst - det hele pynter
lige nu rigtig smukt i mit hjem ...


Så 10000 tak til Marias Hörna for denne smukke
gevinst ... 

Fortsat rigtig dejlig dag og nyd nu det sidste der
er af denne skønne forårsdag ...

Kram Dorthe

fredag den 24. februar 2012

Det er smart

Jeg har gjort en opdagelse !!!

Jeg har fundet ud af, at man kan få sine skrevne indlæg
til at udkomme på et andet tidspunkt ...
Man skal klikke på: Valgmuligheder for indlæg ...
Der kan man så skrive det tidspunkt man ønsker ...

Måske ved i det allerede, men jeg er ret ny her i
blogland, så det er først nu jeg har opdaget det ...


Jeg syntes det er smart, at man selv kan bestemme,
hvornår på dagen, indlægget skal udgives, hvis man
nu ikke er hjemme o.s.v.


Tænker I over hvornår på dagen I udgiver noget ??
Har det mon overhovedet nogen betydning for,
hvor mange der læser ens indlæg !!!
Måske en dum tanke. Ved det ikke helt ...

Ha´ en rigtig dejlig dag ...

Kram fra Dorthe 

torsdag den 23. februar 2012

Tavlelak

Der er et eller andet med TAVLER som jeg ikke kan
beskrive nærmere ...

De er bare så fantastiske ... Jeg har dem overalt
i huset og de bliver brugt til mange sjove
beskeder ...


Denne skønne TAVLE har jeg hængende i mit køkken ...
Jeg har skrevet nogle visdomsord på den som jeg syntes
er meget sigende ... Det er skrevet med en hvid tusch,
da jeg ikke ønsker at slette budskabet igen ...


Denne TAVLE er "homemade" ...
Den er lavet af en gammel træbakke som er malet
hvid ... Derefter er den malet med tavlelak et par gange ...


Faktisk så kan man male med tavlelak på næsten alt ...
Det er bare med at bruge sin fantasi ...

Jeg har f.eks. også lavet nogle billeder, hvor selve
motivet er en TAVLE ... Den bliver rigtig fin, når
den indrammes i en flot gammel ramme ...

God torsdag !!!

Stort kram fra Dorthe

onsdag den 22. februar 2012

Husk lige

Dette indlæg skal blot handle om, at jeg lige vil minde jer
om min give-away ...

Du kan sagtens nå det endnu, ved at klikke her ... 
Jeg udtrækker vinderen lørdag den
3. marts ...


Samtidig vil jeg også gerne byde mine NYE FØLGERE 
hjertelig velkommen ...
Jeg håber I vil trives her hos mig ...

TAK skal der også lyde til alle jer der har lagt
kommentarer her hos mig ...
Jeg læser dem med glæde og det gør mig så glad ...


Fortsat god dag :-)

Kram fra Dorthe

tirsdag den 21. februar 2012

FRANSKE tekster


I går surfede jeg lidt rundt på nettet og fandt en masse
skønne billeder af ting med FRANSK tekst ...


Jeg blev helt salig, da det FRANSKE tema lige passer
ind i min stil ... 


Der var en masse smukke ting som jeg ikke havde set
før, så det var bare heldigt, at alle tingene var til
salg, for en rimelig pris ...


Firmaet, der solgte det, var fra USA, så jeg lavede en 
lille bestilling (jeg har før bestilt noget derovre fra,
 men har lært, at det skal være små "portioner", ellers 
kommer der told på) ...Min hensigt er derfor, 
at jeg bestiller lidt mere om nogle dage ...


En af de mest sjove ting med FRANSK tekst på, var
PLASTER !!
Ja, plaster, hvem skulle have troet, at der gik FRANSK
tema i plaster ... Det er godt nok gennemført ...


Det skal dog oplyses, at det ikke var plaster jeg købte,
da jeg syntes det måske lige er at gå over stregen med
hensyn til detaljer til hjemmet ...


Billederne i dette indlæg er fra FRANSKE postkort ...

God tirsdag til alle derude i blogland ...

Kram fra Dorthe

lørdag den 18. februar 2012

QXL

I min evige jagt på loppefund hænder det, at jeg på
auktionssiden QXL finder nogle utrolig smukke ting ....


Det gjorde sig også gældende for et par uger siden,
da jeg blev den heldige vinder af denne smukke
gennemsigtige chiffon ...


På flasken står der Schweppes ...

Jeg faldt også over denne smukke creme-
farvede skammel ...


Den er skøn patineret ...

Sidst, men ikke mindst, købte jeg også 2 gamle
"fade" med metalkanter ... Der er godt nok
en lille revne i den ene, men pyt, det er det
jeg kalder patina ...


Tingene har jeg købt af en meget sød bekendt, hvis
auktioner jeg holder øje med på QXL ...
Jeg har købt rigtig meget af hende og så bor hun
ikke så langt herfra, så jeg sparer fragten ...


Kan I nu have en fortsat rigtig god weekend ...


torsdag den 16. februar 2012

Forårsfornemmelser

På denne grå, triste og regnfulde dag, er det
vist på sin plads at få lagt lidt blomsterbilleder ind,
så man kan komme lidt i forårsstemning !!!


Jeg syntes, at disse løgvækster kan ændre ens humør
betragteligt ... Det er egentlig ikke så meget
der skal til ... En tur til blomsterhandleren eller
torvet og wupti så ....


Hvordan er det nu, findes disse perlehyacinter også i
lyserød ???

Har du forresten husket min give-away ... Hvis ikke,
kan det sagtens nåes endnu ...
Trækkes den 3. marts ...

onsdag den 15. februar 2012

Gamle Vintage brocher

Alle disse skønne brocher stammer fra USA ...


De er lavet i emalje og helt unikke ...


Jeg syntes, de vil egne sig rigtig godt til
forårsgarderoben ...



tirsdag den 14. februar 2012

Valentinsdag

Valentinsdag fejres altid den 14. februar ...


Den er også kendt for "de elskendes helligdag" ... På denne
dag udveksler par chokolade, kort og andre former for
kærlige gaver ...


Helligdagen blev indført i år 496 af pave Gelasius,
og blev opkaldt efter den romerske præst, VALENTIN ...
Han blev henrettet den 14. februar ved halshugning p.g.a.
han trodsede et dekret om at vie unge soldater ...


USA må siges at være forgangsland for Valentinsdag ...
De sender hvert år ca. 192 millioner valentinskort ...

I Danmark er man dog først lige begyndt at få øjnene op
for denne dag ... Takke været blomsterhandlerne ...


M.h.t. at sende kort, så tror jeg, at der går meget lang
tid inden det kommer på højde med at sende julekort
herhjemme ...


Alle valentinskortene stammer fra USA ...
Jeg har købt en hel del , der kommer til salg
i min butik ...

HAPPY  VALENTINE !!!




mandag den 13. februar 2012

Give away

Nu er det en realitet !!!

Jeg har nået 25 faste læsere af denne blog ... Dette
syntes jeg skal fejres med en give-away til alle jer
søde mennesker ...


Præmien du kan vinde, er dette lækre tørklæde
i forårsfarver fra CREAM ...


Du deltager på følgende måde:
  • 1 lod for en kommentar
  • 2 lodder for en kommentar og være/blive fast følger
  • 3 lodder for kommentar + følger + linker på din blog med øverste billede
HUSK at skrive hvor mange lodder du deltager med ...

Hvis du deltager som anonym, husk venligst at
skrive dit navn eller e-mail adresse ...

Vinderen trækkes den 3. marts


Held og lykke til jer alle !!!

lørdag den 11. februar 2012

Tavle fra nedlagt skole


I dag syntes jeg faktisk, at jeg har været MEGET heldig !!!

Jeg har været til auktion og været så heldig at
få fingerene i en gammel skoletavle ...


Den er dog ikke tudsegammel, da lísterne rundt
om er i aluminium, men alligevel ... Jeg syntes
den er unik ...


Den er over 2 meter lang, så jeg har fundet
ud af, hvor den skal hænge i min
kommende butik ...


Det er selvfølgelig meningen den skal sælges,
men jeg håber, det kommer til at tage noget tid,
da jeg helst vil nyde synet af denne skønhed,
længst muligt ...

Dumt, ja måske, men jeg kan næsten ikke nænne
at skulle skille mig af med den ...



fredag den 10. februar 2012

God weekend


Hermed vil jeg ønske jer alle en rigtig god
WEEKEND ...

Vejret skulle blive mildere, så mon ikke det
snart er tid til lidt udendørssysler ...




Jeg har ihvert fald ikke været ude ret lang tid af gangen
det sidste stykke tid !!!

Lige nu har jeg 24 følgerer af min blog, så det varer
sikkert ikke længe, før min første give-away er
en realitet ...




Jeg vil også lige sige TAK for alle jeres søde kommentarer,
i har lagt her hos mig ... Det varmer meget ...



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...